Ibækvej 202 - 7100 Vejle - tlf.: 7583 7330 email: sanduko@mail.tele.dk
Grundvandet synker voldsomt, og vandet i byerne og slumkvarterene bliver fyldt af sygdomsfremkaldende bakterier. Livet bliver en kamp for at overleve. Og på skolen kommer mange børn i skole uden at have fået mad hjemme i week-enderne. Og så varsles der i de kommende måneder så store mængder regn, at evakueringsplaner ved oversvømmelser gøres klar fra officiel side. Men en undren og beundring stiger hele tiden op i en: hvad er det hos afrikaneren, der beskytter ham mod at synke ned i fortvivelsen? Hvad er det, der gør, at afrikaneren under alle disse livsprøvelser muntert og livligt hilser på en, når han tidligt om morgenen går den lange vej til tungt arbejde og minimal løn? Hvad giver modet til det glade og levende menneskelige samvær imellem afrikanerne? Igen og igen at vaske den hvide slidte secondhand skjorte og med menneskelig værdighed at gå ned ad den støvede vej klar til dagens tunge bevidsthed om, at det vil blive en kamp at få nok mad til familien i dag? Vil der overhovedet være et arbejde i dag? Man får følelsen af en hel ekstraordinær kraft, der giver afrikaneren mod til at holde sig selv oppe som en del af det at være menneske. Når man er hos børnene, oplever man samme vågne og levende menneskelige stemning. Et følelsesliv, der er mere nærværende end hos os mennesker i den vestlige verden. En kapacitet og en evne til at tilgive, til at gå modigt videre.
Og måske er det noget af det, der får nogle af disse fattige og underprivilegerede afrikanske fædre og mødre til at sende deres børn til en steinerskole . Når man ser indskrivningspapirerne, hvor forældrene bliver bedt om at skrive, hvorfor de ønsker barnet indmeldt, går følgende formulering igen og igen: ”Vi ønsker en bedre og mere menneskelig fremtid for vores barn”.
Børnenes liv shistorier er alle gribende. Moderen død, eller faderen, eller begge, børnene bor hos slægtninge. Forældrene er ofte såkaldt ”casual workers”, altså uden fast arbejde. De forældre, der har arbejde, repræsenterer en underprivilegeret gruppe – byggearbejdere, nattevagter, bilvaskere, vandsælgere, hyrder, vaskekoner, syersker, arbejdere, der graver jord, majssælgere. De fleste bor med en hel familie med mange børn i et enkelt rum uden elektricitet og vand.
Her nogle konkrete billeder fra børnenes livshistorier:
Teresia blev efterladt 3 måneder gammel hos bedstemoderen. Ingen ved, hvor moderen er, eller hvorfor hun efterlod sin baby. Wycliff boede i Nairobis slum, alene uden at nogen tog sig af ham, snavset og sulten, en præst fik ham til skolen. Anthony far og mor døde, da han var helt lille; hans storebror, der er få år ældre vasker biler for at tjene til deres føde og Wycliffes skolegang. Edwin holdt op med at sige ret meget, da hans far og mor døde med et års mellemrum. Sailon har vandret som nomade og bor nu i et telt ved siden af skolen. Ali flygtede sammen med sin familie fra borgerkrigen i Mogadishu; Joseph måtte flygte, da familien fik 30 minutters frist til at flygte fra en gruppe machet- bevæbnede mænd, der brændte huse af og dræbte familier under de politiske uroligheder, der opstod i Kenya efter valget i 2008. Sarah mor er psykisk syg; en aften i mørket fandt en af lærerne Sarah løbende grædende rundt uden at turde komme hjem. Hun er nu i boardingafdelingen på skolen.
Og ikke mindst et lille specielt menneske Eden. Tynd og svag kommer han i øjeblikket til skolen til 2-klasse uden at få mad hjemme i weekenderne; men når man taler med ham, ser han vågent og imødekommende på en og udtrykker sig på det fineste engelsk. Eden blev født i 2001. Hans far og mor var sammen de første år, indtil narkotika og alkoholisme fik faderen til at blive psykisk og fysisk voldelig overfor moderen og Eden. Eden nægtede at spise. En dag flygtede Eden og moderen, der nu var gravid med Edens bror. Hjemløse og med nye trængsler kommende op forsøgte moderen, at afleverer Eden på et børnehjem for dog at sikre, at han skulle få mad og tag over hovedet. Men børnehjemmet nægtede at tage imod ham, det ville være for traumatisk for Eden. Ude i slummen blev lillebroderen født uden hjælp af nogen, og af en moder, der ikke ønskede ham på grund af hendes had til faderen. Kun langsomt blev der skabt en lille familie og kæmpet for den. Der var ingen penge til skolegang, så Eden blev undervist af moderen. Ad snørklede veje hørte hun om Mbagathiskolen. Og nu er Eden der og Leslie broderen i børnehaven. De bærer alle tegn på sult og fattigdom med sig, men ejer samtidig denne indre værdighed og stolthed som menneske. Edens mor udtrykker det samme, når hun siger: “I want my two sons to be productive members of the society”. Og når man kender Eden ved man jo, Eden er allerede I gang med at skabe noget ægte menneskeligt I verden.
Ingen kan være i tvivl, når man er i Afrika: Steiner-pædagogikken med dens mål at udvikle det skabende, det levende hos moderne mennesker har en stærk klang – og grobund I det nutidige Afrika.
FRA SANDUKO`s VIRKE I ØSTAFRIKA
TANZANIA
I Dar- Ess-Salam er Hekimaskolen –Steinerskolen- inde i en stor omvæltningsproces. For et par år siden købte skolen en ny grund via et tysk lån, og de første nye bygninger vil stå klar til indflytning i marts. Pengene til byggeriet kommer dels via ”Freunde der Erziehungskunst” fra den tyske regering, dels via Sanduko fra den svenske fond ”Vidarfonden”. Nuværende byggeri er egentlig opførelsen af 4 børnehavebygninger; men i første omgang er det skolen grundskoleklasser, der flytter ind. Hekima skolen er for nuværende beliggende på en lejet grund og kan som sådan ikke opnå officiel godkendelse. Yderligere er situationen problematisk, da ejeren hele tiden hæver lejen. Så nye gode tider for skolen er nu inden for rækkevidde. Skolen rummer 135 børn, derudover er der en børnehave beliggende lidt derfra med 27 børn. Det er tanken, at det hele i de kommende år skal samles på den nye store grund, som er en meget skøn naturgrund, der giver mulighed for farm – og havebrug.
Der findes i øjeblikket to andre Steinerskoleinitiativer i Tanzania. Et initiativ i Arusha med en børnehave og et forsøg på nu at etablerer 1-klasse, og et helt nyt initiativ på Zanzibar. Initiativet i Arusha er før omtalt i vores nyhedsbreve og er særligt, fordi pionerkvinden, Sarah Meliara, er en stærk personlighed, er masai og forkæmper for kvinders rettigheder i projekter i de lokale landsbyer.
UGANDA
I Uganda er der nu syv skoler, hvor der arbejdes med steiner-pædagogik, og ialt 30 steiner-pædagogisk uddannede lærere. Skolerne er alle oprindelige offentlige skoler, der gennem lærerne er blevet omformet til denne særlige kreative pædagogik. Den største og ældste af skolerne er St. Peters i Kampala med omkring 320 elever. I Kampala er der derudover flere initiativer i gang ude i slumkvartererne. Initiativer startet af lærere fra St. Peters.
KENYA
I Kenya er der to steiner-skoler, begge beliggende i Nairobi. Nairobi Waldorf School er en lille multikulturel skole med børn og lærere af 18 nationaliteter og talrige religioner.. Det giver et herligt broget og livligt billede, når man besøger klasserne: der sidder en lille sød inder, der en europæer, der en afrikaner, der en asiat… Der er i øjeblikket omkring 50 elever i skolen og knap 30 små børn i børnehave og vuggestue. Men desværre må skolen hele tiden kæmpe for at overleve økonomisk. Mange af forældrene er velstående med bopæl i det attraktive ”Karen”-område, hvor Karen Blixens farm endnu ligger. I dette område ligger skolen også i lejede lokaler. Men det er svært, at få skolen til at køre økonomisk og socialt. Der stilles store krav fra forældrene til skolen og i årenes løb har der samtidig været en stor udskiftning af lærere. Nogle er kommet fra Europa, og skolen har haft svært ved rigtig at finde sin identitet. Der arbejdes nu på fra Troels Ussing`s (Sanduko) side at samle en kernegruppe ud af de lokale afrikanske lærere på skolen, en gruppe som kan føre skolen videre og give den kontinuitet.
Den anden skole i Kenya er Mbagathi-skolen ude i masailandet. Skolen har nu 300 børn og har de sidste par år oplevet en kolossal vækst. Alle børnene er som nævnt i indledningen meget fattige børn med ekstreme livsforhold omkring sig. Men herligt er det, at se alle disse børn hver eneste dag glade gå til deres klasseværelser og livligt deltage i undervisningen, om det nu er 1-klassens stampen og klappen tabeller, 4-klasses arbejde med dyrene i den første zoologi eller 9-klassernes seriøse arbejde for at kunne gå op til den i Kenya nødvendige afgangseksamen. Da vi i Sanduko i oktober arbejdede med på skolen, var der et omfattende og aktivt byggeri i gang flere steder på skolens grund med næsten 70 flittige arbejdere i sving: to nye klasseværelser, heraf et af dem så stort, at det kan bruges som en samlingssal for hele skolen, et stort nyt udendørs køkken med overdækket verandaplads til alle børnene, samt en færdiggørelse af skolens boardingbygning, der ved færdiggørelse kan rumme 100 børn. Som nævnt i tidligere nyhedsbreve finansieres byggeriet af den tyske regering via ”Freunde der Erziehungskunst, samt af den svenske ”Vidarfond” via Sanduko.
Mbagathi-skolens stærke vækst indebærer fortsat et stort behov for styring og planlægning, et arbejde vi i Sanduko tager del i på tæt hånd gennem Troels Ussings facilitering af udviklings- og ledelsesarbejde, gennem Peer Jøkers økonomistyring og undertegnedes sponsorarbejde.
Det næste skridt i skolens udvikling er opførelsen af et selvstændigt børnehavebyggeri på skolens grund. Det skønnes, at skolen inden for den nærmeste fremtid har en søgning med mellem 100 og 130 børnehavebørn. En børnehavebygning, der kan opføres i etaper alt efter udviklingen, forsøges der fundraising for i øjeblikket i Australien gennem venner af skolen.
Et meget stort problem, der skal løses indenfor de nærmeste år, er at finde midler til endnu en skolebus, der kan transportere alle disse små børn, den lange vej ud til skolen. Busser er dyre i Kenya, så det er et rigtig stort beløb, der skal forsøges at skaffes. Busser og skoletransport er et helt specielt kapitel på skolen. Der arbejdes hele tiden med forsinkelser og sammenbrud på grund af de dårlige veje og dårlige busser. Og alle venter på asfalteringen af Masai Lodge Road ! I de sidste to år har en asfaltering været varslet, og der køres med maskiner på vejen, og der leveres sten, der ligger i store stakke; men uge efter uge, måned efter måned, år efter år sker der ikke rigtig noget afgørende! det er Afrika i en nøddeskal!
Mbagathiskolen er som steinerskole i den tredje verden speciel på den måde, at det pædagogiske arbejde bæres af kenyanske lærerkræfter. Kun en, pionerlæreren, er engelsk. Dette kan selvfølgelig kun blive til takket være den meget stærke og meget søgte steiner-deltidslæreruddannelse, som finder sted i moduler på skolen, med konstant omkring 70 deltagere. Sanduko støtter i øjeblikket økonomisk, at en af disse deltagere, Elisabeth Wandolo, kan videreuddanne sig til eurytmist på Centre for Creative Education i CapeTown og forhåbentlig senere kan vende tilbage til østafrika og arbejde pædagogisk med eurytmien.
EASTAFRICA-COMMITTEE
Samarbejde er bevidst blevet nøgleordet for udviklingen af steinerpædagogik I Afrika. Den østafrikanske samarbejdskommite, med lokale repræsentanter fra de tre østafrikanske lande, samt Troels Ussing fra Sanduko, mødes 2-3 gange årligt over flere dage og gennemgår alle relevante spørgsmål og problemstillinger for hele regionen. Konstellationen er altså klar – 7 afrikanere og 1 europæer, og møderne er effektive og målrettede.
Kommiteen er blandt mange andre ting initiativtager til den store offentlige konference i påsken 2010 omkring temaet, livskræfter i naturen og i barnet og mennesket. Hele den globale udvikling kalder på en omformning af holdningen over for jorden og menneskets liv og sundhed, og tematikken vil blive belyst i landbrugsmæssig, pædagogisk og lægelig sammenhæng. Se nærmere i vores sidste nyhedsbrev.
ENDA-MEETING I LONDON
I februar deltager vi fra Sanduko i det årlige møde mellem de europæiske steinerpædagogiske hjælpeorganisationer. Mødet finder denne gang sted i London. Et hovedtema for dette års møde er udviklingen i Afrika, og i dette internationale networks-arbejde er det specielt Sanduko, der står som ansvarlige. Så det er os, der står for beretningen og behandlingen af denne verdensdel.
OM SPONSORBEHOV
I den første del af nyhedsbrevet beskrives nogle af de børn, der går på Mbagathiskolen. Kendetegnende for alle børnene er naturligvis, at de ikke har skolepengemidler med sig, og at deres skolegang helt bygger på sponsorer fra vores del af verden. Der mangler i øjeblikket omkring 60 sponsorer til disse fattige børn. Så behovet er meget stort. Ønsker man at blive sponsor kan man benytte vedlagte blanket, hvor en af de to sponsoreringsmuligheder kan vælges. Vi anbefaler meget kraftigt at blive almen sponsor, hvor de månedlige bidrag går alment til skolepenge for børnene, og hvor alle børnene stilles lige. Men der er også mulighed for at sponsorere et enkelt navngivet barn, som man kan være i kontakt med.
Er der spørgsmål i forbindelse med sponsorering kontakt os da meget gerne.
KONTINGENT
Vi beder om, at de sidste medlemmer indbetaler deres kontingent for 2009 på 180 kr. Kontingent for 2010 er på 190 kr.. Som nævnt i sidste Nyhedsbrev er disse kontingenter meget afgørende for, at hele vores administration kan fungere, og at arbejdet kan gøres. Alle andre bidrag end kontingentbetalingen går 100 % ubeskåret til projekterne. Hjælp os også gerne med at hverve nye medlemmer.
INDBETALINGER
Alle indbetalinger til Sanduko , herunder også kontingent kan ske på Sandukos konto i Merkur, Bispensgade 16, 9000 Ålborg Kontonr. : 8401 – 1502717
Mærk tydeligt indbetalingerne med sponsorbidrag, kontingent, sponsorbidrag osv., samt navn på indbetaler. Ønskes indbetalingerne fradragsberettigede betales bidragene via Merkurfonden. Se oplysninger i efterfølgende afsnit.
Fradragsberettiget JULEGAVE
Vi minder om, at der i Sanduko er mulighed for at give en julegave via Merkurfonden. Gaven vil være meget velkommen, og den kan gøres fradragsberettiget.
Fradrag for gaver udgør maksimalt kr. 14.500 pr. år.. Ægtefæller kan hver fratrække dette beløb. Kun gaver over over 500 kr. kan fratrækkes. Ved indbetaling af en gave på kr. 15.000 kan der således fratrækkes et beløb på kr. 14.500 på selvangivelsen – for hver ægtefælle.
Indbetaling af et fradragsberettiget bidrag kan ske til :
Merkur, Den Almennyttige Andelskasse, Vesterbrogade 40, 1620 København V på
Kontonr. : 8401 – 1017906
Mærk indbetalingen tydeligt med : SANDUKO
Indbetalingen kan kun ske ved overførsel fra eget pengeinstitut med advis til Merkurfonden.
HERMED ØNSKER BESTYRELSEN I SANDUKO ALLE MEDLEMMER EN RIGTIG GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR, - MED EN STOR OG HJERTELIG TAK FOR DE MANGE BIDRAG VI HAR MODTAGET I ÅRETS LØB TIL VORES HJÆLPEARBEJDE. OGSÅ EN VARM TAK FOR DEN INSPIRERENDE INTERESSE OG STØTTE VI ALTID MØDER OVERFOR VORES PROJEKTER OG INITIATIVER.
(Nyhedsbrevet er skrevet af Clara Ussing)
Kære medlemmer af Sanduko og andre interesserede
- Selma Lagerløf beretter i en af sine fortællinger om ”tørken, der som en gammel kroget og indfalden kvinde, drager hærgende og dræbende gennem landet. I brønden hun sidder ved tørrer vandet ind og efterlader bunden tør og sprukken, jorden, hun betræder, revner og efterlader dybe tørre kløfter, menneskene hun møder svinder ind i sult og tørst -
I Kenya har der efter en meget lang periode, hvor de normale regnperioder er udeblevet på grund af klimaændringer, opstået en omsiggribende tørke. Når man ser det tørre landskab og forstår de uendelig mange konsekvenser, tørken har for afrikanerne, da forstår man, at Selma Lagerløfs beskrivelse af tørken er som et billede af døden.
Går man ned ad Masai Lodge Road tæt ved Steinerskolen Mbagathi i Nairobi, skuer man ud over endeløse sorte og brune sletter med knas-tørre gulgrå totter af græs, træer er visne, og spredt rundt omkring ligger ildelugtende skeletter af dødt kvæg, med tydelige tegn på, at hyænerne har gjort deres ”festmåltid” godt. På jorderne rundt omkring de små blikskure, hvor kvægvogterne bor, ligger de magre køer og kigger – en ligger udstrakt og er død. Ikke et grønt græsstrå er at spise. Længere ude på jorderne ligger en hel gruppe, måske 15, døde kvæg, og en stor lys ko ligger afkræftet i mudderet og venter på døden. Ingen afgrøder kan vokse, fødemanglen er voksende, priserne stiger, arbejdsløsheden stiger katastrofalt.
Nyhedsbrev vinteren 09-10
Sanduko forening for Waldorfpædagogisk hjælpearbejde